atvtoursbulgaria.com ATV TOURS BULGARIA - POWER EXPERIENCE ADVENTURE atvtoursbulgaria.com
atvtoursbulgaria.com atvtoursbulgaria.com

FAQ

Spørgsmål og svar

Kørekort
Vi vil bede om at se dit kørekort ved ankomsten, og sikre os, at det er gyldigt.

Hjelm og udstyr
Det er obligatorisk at køre med hjelm. Kan evt. lejes.
Vi har et komplet sortiment af enduro-stil køre tøj, herunder hjelme, beskyttelsesbriller, trøjer, handsker, bukser og støvler. Nogle gæster vælger at medbringe deres egne hjelme, støvler og handsker. Vi har almindelige størrelser, men vi kan ikke garantere en perfekt pasform hver gang. Husk at meddele tøj størrelser på vores reservationsformular. Forbehold for pasform/størrelsesangivelser.

Må jeg bruge eget udstyr?
Ja, mange kørere medbringer deres eget udstyr som fx støvler, hjelme, briller og handsker, da det har en tendens til at forme sig efter ejeren, og derfor er mere komfortabelt end lejet udstyr.

Hvilke ATV’er kører vi på?
Vi bruger Yamaha "Grizzly".

Er de nemme at betjene?
De ATV'er, vi bruger, er Yamaha "Grizzly". Før man sætter sig bag rettet, får alle detaljeret og personlig instruktion i håndteringen af ATV’en lige som alle kører prøvebaner, hvor forskellige situationer trænes inden det går løs.

Er der guide med?
Ja, alle vores ture og trails bliver ledet af vores guide. Det er ikke muligt at køre ud på egen hånd.

Hvad med undervisning?
Den første morgen efter ankomst starter du med at lære maskinen at kende efterfulgt af individuel kørsel på vores træningsområde.
I løbet af undervisningen vil vi rådgive om kørestillinger, bremse teknikker bl.a. ved nedstigninger, brug af for- og bagbremser. Du vil blive introduceret til kørselsteknikker ved stigninger, nedkørsler og sving, og få introduceret teknikker til passering af forhindringer, floder, klipper, hjulspor, stejle skrænter. Vi vil informere om de forskellige terræner og hvordan du vælger linje. Sikkerhed og sikkerhedsregler omkring basen, i landsbyerne, i nærheden af dyr og hvordan vi kører på ture og trails.

Er der vægtgrænser?
Ja, førere må max veje 135 Kg og børn på bagsædet må max. veje 40 Kg.

Sikkerhedsråd
Brug altid hjelm og andet sikkerhedsudstyr.
Kør aldrig med alkohol i blodet.
Hav aldrig en passager bag på en enkeltsædet ATV.
Kør aldrig hurtigere end du kan magte.
En ATV er ikke legetøj.


Hvad med forsikring
Alle vores ATV'er er dækket af en ansvarsforsikring, hvilket betyder, at hvis du kommer ud for en ulykke, betaler vores forsikring for den anden person eller ejendom, men din egen personskade eller skader på vores ATV og udstyr er ikke omfattet. Alle gæster skal derfor være i besiddelse af en forsikring, der dækker såvel skaderne som lægehjælp og evt. hjemtransport. Tjek at din forsikring dækker ATV og Multisport, da nogle forsikringer har særlige definitioner for aktivitetsferier og måske kræver tillæg. Kontakt eget forsikringsselskab eller et af de store rejseforsikringsselskaber, før du kommer til Bulgarien, og ha' papirerne i orden inden du rejser.

Hvad skal jeg ha' med?
Personlige papirer som pas, kørekort og forsikring. Køre tøj og tøj til de aktiviter, der er på den tur eller trail, du har valgt. Stort set alt er inkluderet, og man bruger ikke mange penge under opholdet. Kun til drikkevarer som sodavand, øl og vin og måske en enkelt rakija. Når vi er i landsbyerne, er der mulighed for at gøre små indkøb. Kredit kort kan ikke benyttes i bjergene og i landsbyerne, men naturligvis i byerne.

Er turene fleksible, kan jeg for eksempel få min egen rejseplan?
Vores trails og ture følger de ruter, der er beskrevet her på siderne, og vi bruger dem som guideline, der kan tilpasses inden for visse grænser. Hvis du har forslag til din egen gruppe, så kan vi fortælle dig om mulighederne, og vi vil forsøge at skræddersy en tur, der passer til jeres ønsker. Vi arbejder hele tiden på at finde måder at forbedre vores ture. Så vil du ud og opleve livet og kulturen, så kender vi området ud og ind, og vi vil glæde os til at give dig gode råd og tips til særlige oplevelser.

Hvilke vilkår og betingelser gælder?
Se vores Betingelser og vilkår på reservationssiden eller her.

Er det muligt at kombinere en ATV tur med en familieferie?
Ja, andre aktiviteter omfatter trekking eller vandring i bjergene, camping, fiskeri, jagt, ridning, mountainbike og kulturelle udflugter.

Hvorfor ligger I højt oppe i bjergene?
Fordi den centrale del af Sredna Gora bjergene tilbyder dig den bedste kombination af smuk natur, fantastiske køreterræner og uendelig mange stier og veje. Det at vi er oppe i bjergene betyder entydigt, at vi kan (og vil) køre næsten 360 ° ud fra basen. At være i stand til at gøre dette, betyder at vi kan drage fordel af de muligheder landskabet giver, og vi har ovenikøbet en bjergsø, vi kan bade i, lige i nærheden. Og så er vi glade for den modtagelse, vi fik fra de lokale, da vi kom med ATV'er; vi blev godkendt med det samme.

Hvad med ikke-kørere?
Vi har mange muligheder for at sammensætte et rigtigt ferieprogram uanset interesser. Se mere under multisport eller under tema uge. Du er også velkommen til at sende os en mail og vi kan skræddersy programmet efter jeres ønsker.

Hvad med korte ophold?
Vi har ikke en liste over alle de muligheder vi har, i stedet forsøger vi at få plads også til kørere, der kun har en dag eller to ind i mellem de større ture, så send os en mail eller ring til os, og vi vil forsøge at arrangere en tur efter de muligheder du har.

Hvis du har andre spørgsmål eller ønsker flere oplysninger, så kontakt os endelig. Vi elsker go'e spørgsmål.


 

 



Bookmark and Share udskriv  Send
Skip Navigation Links Home » FAQ

ATV off road i vilde bjerge gi’r et adrenalin sus. Er du parat til at mærke dit hjerte pumpe igennem og dine næsebor vibrere, så er ATV TOURS BULGARIA parat til at udfordre dig.
   NYHEDSBREV
 
   
   
   Tilmeld
 
Afmeld   





RESERVÉR PLADS HER



 

   




 

atvtoursbulgaria.com  Alle rettigheder forbeholdes. © 2009 ATVtoursBulgaria.com Reservation  |  FAQ  |  Nyheder  |  Favoritter   atvtoursbulgaria.com
Destinationbg.com | AtvToursBulgaria.com | HuntingToursBulgaria.com | RidingBaseBalkan.com